Artikler
• Digitalkamera
• Digitalbilleder
• Internet-telefoni
• Mp3-afspiller
• Fladskærme
• Julegaver 2005
• Videokamera
• Overspilning
• Harddiskoptager
• GPS
• Spil
• Webcam
• Sundhed
• Internet-radio
• Digitalt tv
• Net-afhængighed
• Magasiner
• Flyrejser
• Bilferie
• Find laveste pris
• Vejret
• Årets pc 2006
• Startsider
• Video på nettet
• Spis ude
• Gratis antivirus
• Billig varme
• Gratis programmer
• Julegaver 2006
• Gratis programmer 2
• Hvad har vi lært?

Gå digitalt med dine billeder
Af Steven Snedker

Printervenlig

Digitalbilleder hører til to steder: på print og på web. Sådan får du dem videre.

[Tryk her for links]

Efter 18 måneder med digitalkamera havde jeg over 6.000 billeder på harddisken. Så mange billeder kan man ikke overskue med Windows Stifinder eller den software, man får sammen med kameraet. Det er så her man bringer Picasa og IrfanView på banen. Begge programmer er helt gratis og kan skabe overblik over billederne. Og dertil rotere billeder, lave mindre versioner og meget andet.

Når man så har bare nogenlunde orden på sine billeder, kan man begynde at vise dem frem.

Det er der to løsninger på: papir og Internet.

Papir
Den gammeldags løsning er at skrive billederne ud på papir og så vise dem frem til familie og venner. Gør man det med en fotoprinter på fotopapir koster det en formue og resultatet bliver tit dårligt. Farverne er ikke helt rigtige. Og blækket falmer meget hurtigt.

Får man derimod printet sine billeder via en fotobutik, får man som regel topkvalitet til 70-95 øre pr. billede. Alle tests siger at kvaliteten fra udbyder til udbyder er ret ens.

Man skal dog alligevel se sig for, når man shopper fotoprint. På nettet er det meget tydeligt at Fona, Pixum, Expert og Bilka får lavet deres billeder på præcis samme laboratorium (i topkvalitet, i øvrigt). Fona er bare nogle gange 40% dyrere end Bilka for præcis den samme vare! Det er især på de store størrelser, der er store prisforskelle.

Den kvikke forbruger opsøger derfor digifotopriser.dk. Der kan man hurtigt regne ud hvor det er billigst at få printet sine billeder. Der er også links videre til anmeldelser af butikkerne.

Har man en tyk Internet-forbindelse er det oftest billigst og lettest uploade billederne via den og så modtage dem pr. post nogle dage senere. Man sparer også en cd-brænding og noget transport til og fra en butik.

Dine digitalbilleder ender i øvrigt på 10*13,5 cm store papirstykker, selvom du bestiller 10*15 cm. Vælger du beskæring ender billederne på "rigtige" 10*15 cm store papirstykker. Men så bliver der altså skåret i top og bund for at det passer. Beskæring er altså noget man skal holde sig fra.

Internet
Det letteste er at maile billederne til dem, der skal se dem. Men lad være. Kommer billederne direkte fra digitalkameraeret er de for store til at sende pr. e-mail.

Den bedste løsning er at oprette et online-fotoalbum hvor familie, venner og andre inviterede kan se på billederne. Så er der orden i sagerne og folk kan eventuelt selv få printet de billeder, de vil have.

En del af de, der udskriver billeder for én, giver også mulighed for et gratis online-fotoalbum. Men de er ofte ret svære at bruge og helt umulige når det drejer sig om at give familien adgang til original-billeder og video. Fotoalbummet Picasa er faktisk et af de mindst irriterende løsninger. Det kan med få klik uploade udvalgte billeder til hello.com, hvor familien så kan beskue dem.

Billige fotoprint, god software

På papir:
Digifotopriser - se hvor du får billederne billigst. En del af butikkerne tilbyder dig også gratis fotoalbums.
Anmeldelse af fotoprint - sidste nye anmeldelse af butikker med digital fremkaldelse.

Nyttige programmer og fotoalbums:
Picasa - simpel billedbehandling og fremragende overblik over billederne. Er også en hurtig vej til et fotoalbum på nettet.
IrfanView - hurtig billedfremvisning og enkel billedbehandling.
Pixia - avanceret billedredigeringsprogram. Næsten til at bruge for begyndere.
The Gimp - meget avanceret billedbehandlingsprogram. Som er ret svært at installere og betjene.
Sjov med billederne - cirka 50 programmer, der kan lave alt fra plakater til mosaikker.
Flickr - meget avanceret fotoalbum på nettet. Kræver tyk Internet-forbindelse og lidt tålmodighed.

Skulle du savne inspirationen til dit eget fotoalbum, så se hvordan forskellige danskere viser deres billeder fra mormors fødselsdag.

© 2005-2006 Steven Snedker og 3F