Artikler
• Digitalkamera
• Digitalbilleder
• Internet-telefoni
• Mp3-afspiller
• Fladskærme
• Julegaver 2005
• Videokamera
• Overspilning
• Harddiskoptager
• GPS
• Spil
• Webcam
• Sundhed
• Internet-radio
• Digitalt tv
• Net-afhængighed
• Magasiner
• Flyrejser
• Bilferie
• Find laveste pris
• Vejret
• Årets pc 2006
• Startsider
• Video på nettet
• Spis ude
• Gratis antivirus
• Billig varme
• Gratis programmer
• Julegaver 2006
• Gratis programmer 2
• Hvad har vi lært?

Flad skærm - svulmende selvrespekt
Af Steven Snedker

Printervenlig

Det er lækkert med fladskærm-tv. Men teknolgien er ikke helt god endnu.

[Tryk her for links]

Hvad er de fornuftigste, man kunne have sagt til en farve-tv-køber i 1975? Nok noget i retning af: "farve-tv'er vil altså være meget pænere, billigere og bedre i 1985. Vent lidt."

Man kan sige omtrent det samme til fladskærm-tv-købere i 2005. I 2015 er det meget bedre og koster meget mindre. Faktisk vil de, der lige kan vente 3 år endnu få ufattelig meget mere lykke for deres penge.

Problemerne med de flade skærme
Der er mange problemer med de flade skærme. Billedet er for dårligt. Apparaterne er for dyre. Tv-stationernes sendekvalitet er for lav. Skidtet går for hurtigt i stykker. Indbrudstyvene stjæler dem.

Det er slet ikke sjovt, og det er heller ikke særlig ærefuldt at kaste 10.000 kroner ud på at se studieværternes smilegrimasser i kontrastforholdet 1:1000 bare fordi teknikken nu har gjort det muligt.

Hvad med en gammeldags flimmerkasse?
Et 28-tommers widescreen stereo-tv koster omkring 2.000 kr. Det er fint til de fleste tv-udsendelser og DVD'er. Det eneste det ikke rigtig duer til, er pc-spil. Apparatet vejer 33 kg og ingen gider stjæle det. Man får virkelig noget for pengene. Kaster man 1.000 kroner ekstra på disken får man et 100 Hz-tv, der byder på et mere roligt billede end de gamle flimmerkasser.

Men det er gammeldags og billedrør og giver ikke respekt blandt arbejdskammerater. Så afsted til LCD- og plasma-skærmene.

LCD- og plasma
LCD-lykken begynder for alvor omkring de 5.000 kr. Her får man et 23-tommers widescreen stereo-tv, der både kan vise tv, DVD og pc-spil i tålelig kvalitet. LCD- og plasma-skærme kan have en tendens til at være lidt utydelige, når tingene går hurtigt. Så det bedste indkøbsråd er at se en fodboldkamp på tv'et. Kan man leve dem dét billede, kan man godt leve med den ny teknik.

For 10.000 kroner får vi mellem 30 og 40 tommers widescreen tv'er. Nogle er LCD, andre plasma. Men bare der står "forberedt for HDTV" og billedet er til at leve med, er man ikke helt snydt. HDTV er en ny standard for tv-signaler, der om nogle år vil bringe os de samme programmer i meget bedre billedkvalitet.

Men allerede ved de 6.000 kr. dukker de HDTV-forberedte projektorer op og giver folk med store, hvide vægge mulighed for en 200 tommers tv/dvd/spil-oplevelse! Her må man så leve med at projektoren støjer en del, at rummet skal være mørkt, at pæren koster 2-3.000 kr. og skal skiftes hvert 3. år i en typisk "2-3 timers tv om dagen"-familie.

Det er svært at afgøre hvad der er billigst og bedst.

Strømmen koster også. Projektorer og plasma-tv suger typisk omkring 300 watt mens de er tændt. Gammeldags tv-apparater og LCD-skærme (i den bette ende) er mere beskedne. De kan ofte nøjes med 100-150 watt - selv 100 Hz-tossekasserne.

Der egentlig kun én trøst. Hvis du kaster penge ud på ny tv-teknologi nu, betaler du for udviklingen af nyere og bedre apparater.

3 hurtige step
1. Find ud af hvor mange penge, du vil brænde af på det nye husalter.
2. Se en fodboldkamp på apparatet.
3. Spar pengene og tag på ferie. Dit gamle apparat er godt nok og ingen gider stjæle det.

Links

Anmeldelser og tekniske gennemgange

DR leverer en hurtig introduktion til fladskærne

Tænk tester projektorer. Og i Laser-disken gør de det meget grundigt og teknisk.

Tænk tester fladskærme juni 2005 og bliver skuffede. I oktober 2005 skruer de bissen på: "Fladskærme uden fremtid".

Du kan ikke stole på kontrastforhold, opdateringshastighed og alle de andre tal på fladskærmens produktblad. Du kan kun stole på din oplevelse af en fodboldkamp.

Hvis du skal have en fladskærm, skal det være IPS eller S-IPS-teknologi.

Find priser på fladskærm-tv'er, projektorer osv. hos Hifipriser, Gate2prices og/eller Kelkoo.

© 2005-2006 Steven Snedker og 3F