Artikler
|
Kan man være afhængig af nettet?
Jeg er blevet bedt om at skrive om net-afhængighed. Heldigvis skete det pr. e-mail, så jeg behøvede ikke at fjerne øjnene fra skærmen eller fingrene fra tastaturet, da jeg svarede ja.
Jeg er ikke selv net-afhængig. Jeg har kun været på nettet sådan i gennemsnit 1/3 af hvert døgn de sidste 16 år. Jeg har kun indrettet min tilværelse på at sidde ene mand foran et tastatur hele dagen. Jeg har kun opfundet en række jobs for at sikre, at aldrig kommer særlig langt væk fra det herlige net.
Nej, lad os nu tale om de rigtigt afhængige.
Flere forskellige typer
Nogle må bruge lang tid på en eller anden netaktivitet for ikke at miste status eller gå glip af socialt samvær. Det er typisk computerspillere og folk, der fører en art dagbog på nettet.
De store online-spil som World of Warcraft og Counterstrike æder hver aften millioner af teenage-timer (og -kroner). Spillene er bestemt sjove, men visse af de unge kan ikke forlade spillet. De føler, at deres vigtige historie skrives her. De føler dertil et stort socialt ansvar. I spillene kæmper folk mod hinanden i hold. Så hvis de svigter - for fx. at gå til Moster Odas fødselsdag - taber holdet, og de kan risikere at blive udstødt. De kæmper altså med næb og kløer mod alt, der kan forstyrre deres spil.
De, der fører dagbog på nettet har det på samme måde. Der er status og venner forbundet med at fortsætte. Ensomhed og elendighed ved at stoppe. Hvis de ikke hver dag fodrer dagbogen med genfortællinger fra deres liv mister de status og venner. Til sidst lever de i og for deres skriveri på nettet. De lever for genfortællingen. Et højdepunkt skete for et par år siden da en af de populære dagbogsskribenter brød sammen og tudede over at ingen ville være kæreste med ham fordi han førte en evindelig detaljeret, personlig dagbog på nettet. Han huskede naturligvis at optage sammenbruddet på video og poste det på nettet.
Der er også visse deltagere på debatfora, der poster tusinder af indlæg om året og har et liv, der i sygelig grad er centereret om deres status og venner et eller andet gudsforladt sted på nettet. Akke ja.
Endelig er der de klassiske spillere. De er drevet af deres behov for spænding, deres drøm om den store gevinst. Det arbejder sig aften efter aften, måned efter måned fremad mod den store gevinst på Internet-casinoet, i Internet-pokertuneringen eller i sexchatten. Bortset fra at de hver aften taber penge og social anseelse i spandevis.
Hvad kan man gøre?
Hvis andre synes, at man bruger for meget tid med en eller anden aktivitet, skal de nok sige det.
Man kan også søge hjælp hos lægen eller på Center for Ludomani, der, på sundhedsstyrelsens regning, vejleder Internet-afhængige og pårørende. Centret har siden 1998 vejledt Internet-afhængige, men det er ifølge leder Benedicte Ejlers undergruppen, der spiller om penge, der fylder mest i Centrets arbejde. Med en Internet-forbindelse tager det ikke mange timer at tabe 50.000 kroner og man behøver ikke engang at klæde sig pænt på. Behandlingen består i samtale med psykologer og muligheden for helbredelse er stor.
Jeg ville gerne have talt længere med Benedicte Ejlers. Men pludselig skulle jeg lige tjekke e-mail, boingboing.net og spille Counterstrike, så jeg blev nødt til at lægge hurtigt på. Vi kan mødes på www.kortlink.dk/3, hvis det absoluter er så vigtigt, det der med net-afhængighed.
Center for Ludomani har en side om Internet-afhængighed og her er deres herligt gratis behandlingstilbud.
En fører af en netdagbog bryder sammen - og poster sammenbruddet på nettet. Hans problemer forklares her på dansk i Reboot 99 og på engelsk i Time to get a life.
Medierådet har udgivet en debatfilm kaldet Spil for alle pengene hvori en stak gymnasieelever taler om at spille computerspil og om at spille for at vinde penge. De forsøger at også at svare på spørgsmålet Kan man spille for meget?.
Afhængig af at spille om penge. Hør på Jesper.
Hvis vi får sharia i Danmark, vil der være stokkeslag til spillere.
Teknisk: En-armede tyveknægte er snyd. Udfaldet er ikke tilfældigt. De lader dig vinde småt for at du taber stort på lang sigt. Det er bevist.
Det kan også vises matematisk: man kan ikke vinde alligevel.
Endelig er der folk der via skærmen dag efter sag æder flere nøgne damer, flere rejsebeskrivelser eller flere filmanmeldelser end gennemsnittet. Man kan kalde dem for net-afhængige. Men de er ofte bare nye udgaver af de kære gamle lurere, bogorme og filmelskere. |
© 2005-2006 Steven Snedker og 3F