Artikler
• Digitalkamera
• Digitalbilleder
• Internet-telefoni
• Mp3-afspiller
• Fladskærme
• Julegaver 2005
• Videokamera
• Overspilning
• Harddiskoptager
• GPS
• Spil
• Webcam
• Sundhed
• Internet-radio
• Digitalt tv
• Net-afhængighed
• Magasiner
• Flyrejser
• Bilferie
• Find laveste pris
• Vejret
• Årets pc 2006
• Startsider
• Video på nettet
• Spis ude
• Gratis antivirus
• Billig varme
• Gratis programmer
• Julegaver 2006
• Gratis programmer 2
• Hvad har vi lært?

Årets pc er vistnok bærbar og møgbillig.

[Tryk her for links]

Der er cirka 6.000 forskellige pc'er at vælge imellem på det danske marked. De er både store og små og de flyder over med megabytes, megahertz, megabits og mega-alt-muligt-andet. Det svimler for de fleste og næsten ingen aner hvad de betyder.

Alligevel er det ikke så svært at vælge den rigtige. Man skal bare begynde rigtigt.

Tilbudsavisen er altings målestok
Man griber simpelthen den nærmeste tilbudsavis fra Bilka, Fona eller Aldi og finder siden med pc-tilbud. Maskinen med de fleste mega de fleste steder er som regel den bedste. Så den vælger man bare. Det er ikke mange computerforretninger, der kan gøre det bedre eller billigere end supermarkederne. Selv Internet-butikkerne har problemer med at overgå supermarkederne.

Det letteste er at købe en bærbar. De kan bruges til alt, fylder ikke så meget og larmer meget lidt. Så har de en indbygget fladskærm - ofte i bredformat. Det er lige det, de unge vil have. Vil man gerne have større tastatur og skærm kan man altid slutte dem til til sin bærbare senere. Man kan få en rigtig god bærbar til omkring 6.000 kroner.

De stationære pc'er er bedre spillemaskiner og bedre til at klippe video på. Men ellers er der ikke så meget, der taler for dem. De store sorte kasser kan godt nok indeholde flere dvd-drev og grafikkort, men det betyder ikke noget for andre end nørderne. De stationære koster - lige som de bærbare - cirka 6.000 inklusive skærm. Alting er bare lidt større, hurtigere og sværere at bære fra værelse til værelse eller fra lejlighed til kolonihavehus.

Og så var der det med megabytes
Man kan i Internet-butikkerne selv sammensætte en pc, der med nød og næppe kan konkurrere med supermarkedernes tilbud. De kan blive lidt pænere, lidt mere lydløse, lidt smartere. Men så skal man lige forstå det med megabytes, megahertz og megabits.

En computer er et apparat, der tygger og lagrer information for dig. Tænk på den som en kæmpe trold, der tygger sten og opbevarer grus for dig.

Dens mundstørrelse måles i megabyte ram. En trold med 1024 megabyte ram kan tage dobbelt så store bidder som en med 512 megabyte ram.

Troldens tyggehastighed måles i megahertz. En 3000 megahertz-trold tygger altså cirka dobbelt så hurtigt som en 1500 megahertz-trold.

Mavestørrelsen måles i gigabyte harddisk. En 320 gigabyte trold kan rumme fire gange så mange film som en 80 gigabyte trold. Og så er det heller ikke meget sværere.

Vi har lavet en meget grundig pc-indkøbsguide til dig online. Her får du pc-købets 10 bud og masser af tips til indkøb af årets pc 2006. Vi forklarer også i detaljer hvad teksten i supermarkedets annoncer betyder. Når du har læst den, kan du helt sikkert spare 2.000 kroner i forhold til den pc, du egentlig havde tænkt dig at købe.

Links

De to maskiner er cirka lige hurtige til tekstbehandling, websurfing, film/musik/dvd-afspilning og billedbehandling. Den nøjsomme bruger kan med nød og næppe være tilfreds med den lille maskine. Hvis han ikke laver for meget på én gang.

Teknisk:

Processor (troldens tyggehastighed): umiddelbart kan det se ud som om AMD Sempron 3300+-maskinen (3300 Mhz?) tygger informationen dobbelt så hurtigt som Intel Celeron M370-maskinen (1500 Mhz). Men ser man nærmere på maskinens hjemmeside ser man at processoren kun kører med 2000 Mhz.
Tip 1: lad dig aldrig forlede af en processors navn, når du køber.

I stedet skal man søge efter [processornavn] benchmark eller [processornavn] review. Så er man som regel heldig at ramme ind i en anmeldelse af processoren, der fortæller hvor godt den egentlig klarer sig. Ofte er der også kloge mennesker der tester processorer på Newegg eller Toms hardware.

Hvis man ikke lige kan forstå alle tallene, er den bedste løsning at gå ned i biksen og sige "Lad mig prøve pc'en mens Word, Internet Explorer og Windows Media Player hver kører med 2-3 vinduer åbne". Kan man leve med det, kan man nok leve med maskinen til hverdag.

Ram (troldens mundstørrelse): 512 Mb er absolut minimum hvad enten man køber bærbar eller stationær og kører Windows XP. En 256 Mb maskine er simpelthen for lille. Ram til bærbare koster op til det dobbelte af ram til stationære. Spørg i forretningen, om de kan sætte ekstra ram i. Hvis ikke, så køb et andet sted.

Harddisk (troldens mavestørrelse): man kommer nok aldrig til at skifte harddisk i sin bærbare og der er kun plads til én harddisk i en bærbar. Alleigevel betyder ikke længere det store om en bærbar har 20, 40 eller 80 Gb harddisk. For alle med sund sans køber en ekstra, transportabel harddisk og bruger den til sikkerhedskopiering, film, musik og meget mere. En ekstra 300 Gb harddisk koster ca. 900 kroner og virker med alle pc'er i din (og andres!) husstande.

Grafikkort (troldens tyggehastighed igen): et grafikkort er en ekstra processor, der tager sig af at få kastet billeder op på skærmen. Selv det ringeste grafikkort kan idag vise DVD og feriebilleder uden problemer. Så det er kun hvis man vil spille vilde computerspil, at man har brug for et særligt grafikkort. Bærbare er generelt ringe spillemaskiner, men maskinen med et 128 Mb ATI Radeon Xpress 200M kan nok lige trille afsted nogle år endnu.

Ligesom med processorer er det en større videnskab at finde ud af om grafikkortet er stort nok. Men ligesom med processorerne søger man efter [grafikkort] benchmark eller [grafikkort] review. Der er som altid gode anmeldelser på Newegg.

Grafikkort kan have TV-Out-udgange, så man kan få billedet op på gammeldags fjernsyn. Men i disse tider med fladskærme, projektorer og harddiskoptagere bliver det mere og mere ligegyldigt. Det samme gælder tv-in - indgange, der spiser gammeldags tv-signaler. Det hedder digitalt tv nu.

Grafikkort kan have en ekstra udgang til en ekstra fladskærm. Så kan man arbejde på to skærme samtidig. De færreste gør det dog og det er mest relevant til stationære.

Man kommer næppe nogensinde til at skifte grafikkort i sin bærbare. Måske i sin stationære pc'er.

Skærm: skærmen på en bærbar sidder fast og man kommer aldrig til at skifte den. Spørgsmålet i dag er: skal den være widescreen? Widescreen er, overraskende nok, mindre skærm for pengene. En 15-tommer widescreen skærm har et ca. 15% mindre skærmareal end en almindelig 15-tommer skærm. Personligt foretrækker jeg den almindelige 15-tommer skærm (til bærbare). Der er mere plads i højden, når jeg arbejder med tekst eller surfer. Når jeg så skal se film er der godt nok sorte bjælker i toppen og bunden af skærmen. Men det kan jeg leve med.

Til stationære pc'er er det absolut mindste man bør købe en 19-tommer skærm. De billigste fladskærme ligger omkring de 1.500 kroner og er klart værd at overveje. De gammeldags 30-kilos skærme koster omkring 1.000 kroner og man skal vist være spiller for at sætte mere pris på dem fremfor fladskærmene.

DVD-brænder: alle maskiner skal have en indbygget DVD-brænder. Lige nu er valget mellem en 8.5 Gb (dual layer) og en 4.5 Gb (single layer). Det er de næste par år lidt ligegyldigt, hvad man vælger. For 8.5 Gb-skiverne koster 10 gange så meget som 4.5 Gb-skiverne.

Man kommer aldrig til at skifte DVD-drev i sin bærbare. Måske i sin stationære. En DVD-brænder til en stationær koster 300 kr.

Lydkort: hvis du vil koble maskinen til et surround-anlæg, skal du sikre dig at der er surround-udgang på det indbyggede lydkort. Alle maskiner har indbyggede lydkort og jeg har ikke hørt nogen klage over deres lydkort de sidste 10 år.

Netkort: alle maskiner har indbygget netkort (10/100 LAN). Køber man en bærbar, er det en rigtig god idé også at have indbygget trådløst netværk. Man ved aldrig hvor man kan komme på (gode muligheder: skoler, arbejdspladser, cafeer). Men er der ikke indbygget trådløst netværk, køber man blot en dims til ca. 200 kroner. Det er bare pænere og lettere hvis den er indbygget.

USB, Firewire og kortlæsere: USB 2.0 er et ufravigeligt krav. Det er måden man forbinder maskinen til printere, harddiske, webcams og evt. mus, tastaturer og trådløse netværk. Firewire er mest for folk med videokamera. Kortlæsere kan være en fordel for folk med digitalkamera. Men både videokameraer og digitalkameraer burde efterhånden snakke USB 2.0 ligesom alle andre ordentlige apparater. Ellers er det ikke det store problem. Kortlæsere kan fås til få hundrede kroner og Firewire-kort er også til at betale i løs vægt.

Software: du er interesseret i at få en Windows XP med i pakken. De koster ca. 995 kroner i løs vægt, men koster kun omkring det halve, hvis de købes sammen med en ny computer. Sørg også gerne for at få software som PowerDVD (DVD-afspilning) og Nero (DVD-brænding) til din DVD-brænder. Det er god software.

Al anden software (kontorpakker, firewalls, anti-virus) er spild af penge og besvær i hverdagen. Der er masser af gratis software der løser opgaverne meget bedre og hurtigere end det åc-fabrikanterne normalt propper ned i pakken til computeren.

Kabinet: de fleste pc'er er tudegrimme og larmer. Hvis man ofrer nogle ekstra penge kan man få nogle der er pæne og forholdsvis stille. Men den type bliver ikke solgt i tilbudskatalogerne. Dem skal man selv sammensætte i Internet-butikkerne.

Sammensæt selv en pc i en Internet-butik

Jeg valgte et Aopen G325-kabinet fordi:

• Det var lille og så godt ud (frække former og blåt lys - som en stylet Opel Kadett!).
• Der var de relevante ud- og indgange (lyd og USB) i fronten. Jeg kan heller ikke lide at skulle ligge og rode bag pc'er hver gang jeg vil sætte noget nyt til.
• Kabinet plus forholdsvis stille strømforsyning kunne fås til 800 kr.

Når man selv sammensætter budget-pc, kan de faktisk komme til at se helt interessante ud. Prøv også at se Antec LifeStyle Aria og Asus Vento.

De kan også larme mindre end billig-pc'erne fra tilbudskatalogerne. Med en Asetek VapoChill Micro Ultra Low Noise Cooler til 220 kroner i maskinen er der kun en lille, bitte støj fra strømforsyningen.

Bundkort og processor var som altid det sværeste valg. Jeg købte en klassiker, Asus K8N-VM (se anmeldelser på Newegg). Bundkortet koster kun 388 kr. Alligevel kan det rumme store processorer, masser af RAM, masser af harddisk og har masser af dejlige USB 2.0-tilslutninger. Med indbygget grafikkort, netkort og lydkort er det også ret hurtigt at få i sving.

Processoren blev en AMD Sempron 3000+ til 400 kroner. Heller ikke verdens stærkeste processor. Men utrolig meget kraft for pengene. Den kan konvertere en cd til mp3 på 5 minutter, komprimere en dvd på 13 minutter, give mig 145 fps i FarCry og åbne et 283 Mb-arkiv på et par minutter. Rigelig kraft til mit brug. Det er en arbejdsmaskine, ikke en spille-maskine.

Grafikkortet er ikke verdens stærkeste. Men det fungerer fint til mine 3D-spil. Skulle jeg en dag føle trang til flere detaljer i spillene, kan jeg altid proppe et bedre grafikkort i.

Og skulle jeg også blive alvorlig træt af bundkort og processor om et par år, betyder det ikke det store. Det har kostet 800 kroner. Jeg kan med lethed beholde alt det andet: harddisk, ram, kabinet og skærm.

1 Gb ram kostede i øvrigt 500 kroner mens harddisken på 320 Gb kostede 700 kroner.

Til det kom tastatur, mus, headset (til Internet-telefoni) og DVD-brænder. 600 kroner i alt. Alt i alt en slutpris på 3.500 kroner og to timers arbejde med at skrue maskinen sammen.

Kan det så konkurrere med tilbudskatalogernes pc'er?

Ikke særlig godt. Man får ikke så meget ud af at samle sin egen billig-pc. Især ikke, hvis man også skal købe en Windows XP ved siden af. Min pc er ikke stærkere end tilbudskatalogets billigste.

Men den ser bedre ud.

Det kan generelt kun betale sig at samle selv, hvis man har specielle ønsker. Eller krav om en meget stærk spillemaskine.

10 bud ved pc-køb