Artikler
|
Nu kan vi snart smide vhs-videoen, cd-afspilleren og dvd-afspilleren ud. En digital videooptager kan det hele.
Selvfølgelig skal vi optage fra tv. Nogle gange er der noget godt, det er værd at gemme på. Andre gange er der bare et vigtigt forældremøde lige pladask midt i mors serier.
De sidste 20 år har vi brugt kluntede videomaskiner og dyre videobånd. Men det er fortid nu.
Idag optager vi på DVD-skiver og harddisk og får masser af muligheder, vi ikke havde før.
Husk harddisk!
Med en stor harddisk kan man programmere maskinen til at optage alle afsnit af fx. Krøniken og så først senere, når man har tid, brænde dem ud på dvd.
Harddisk-optagerne med indbygget dvd-brænder koster fra 1.995 kr. og opefter. Men de afløser både den gamle video- og dvd-afspiller i ét hug.
Svære at bruge
Nogle optagere fungerer godt sammen med pc'er, andre gør ikke.
Nogle optagere har digital udgang til fladskærm, andre har kun gammeldags udgange. Endelig er der også ret stor forskel på fx. støjniveau og evnen til at kopiere DVD'er.
Skal den være bærbar?
Men unge og smarte mennesker bør lige overveje en bærbar videooptager til omkring de 2.000 kroner. De kan godt nok ikke nær så meget som de stationære, men der er noget frækt over at kunne sidde og se Kontant og Barracuda i tog, bus, frikvarterer og statsskove.
Danmarks bedste diskussioner af optagere findes på Recordere.dk.
Se fx. hvordan begejstringen for en optager fra Aldi skifter fra begejstring til skuffelse. Her ser de på en optager fra Bilka. De har også anmeldelser af optagere.
Bærbar? En typisk bærbar radio-/tv-/dvd-optager og her: en dansk anmeldelse.
Husk i øvrigt at købe dvd-skiverne i Tyskland, Sverige eller England. Der koster de 10-20% af hvad de gør i danske butikker.
|
© 2005-2006 Steven Snedker og 3F