3FN

Mand i blåt jakkesæt

En hurtig guide til begyndelsen på dit arbejdsliv

cas2

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at de færreste kan lide at være arbejdsløse. Nok har man intet stressende arbejde, men det betyder også, at ens indkomst bliver lavere. Derfor kan det være en god idé at værne sig selv mod arbejdsløshed. Havner man alligevel i denne situation, er det vigtigt at sikre sig selv økonomisk for eksempel ved at være medlem af en a-kasse, hvorved man kan få dagpenge.

Bestå

Hvordan en a-kasse kan være en fordel under arbejdssøgning

Når man skal vælge en a-kasse, er det vigtigt, at man vælger en, der passer ens faglige profil, for der er ikke kun én, men mange forskellige a-kasser. Er man håndværker, bør man vælge en, der specialiserer i faglærte. Er man akademiker, bør man vælge en, der er rettet mod dit fagområde. Det kan også være, at du har en profil, der er svær at afgøre. I disse tilfælde kan det være en god idé at vælge en tværfaglig a-kasse. A-kasser tilbyder både dagpenge og vejledning til jobsøgning, hvilket gør dem til en udmærket støtte for den arbejdssøgende.

Netværk

Hvordan man kan sikre sig mod arbejdsløshed som nyuddannet

Der er flere ting, man kan gøre for at mindske risikoen for, at man ender op som arbejdsløs direkte efter endt uddannelse. En af måderne er at have et studiejob under sin uddannelse; specielt hvis det er relevant for dit fagområde. Et relevant studiejob giver nemlig erhvervserfaring, hvilket i høj grad gavner dit CV. Nogle steder kan man også opnå erhvervspraktik. I det hele taget handler det om at være proaktiv og tage kontakt med arbejdspladser, da et arbejde uanset om det er interessant eller ej desværre ikke bliver tilbudt uden at man har ydet en indsats først. Denne indsats kan indebære aktivt at skrive jobansøgninger og sende dem afsted. Man kan følge med i jobopslag på en af de mange jobportaler, der findes. Hver dag dukker der nye stillinger op, så det er bare med at søge. Selvom jobtilbud ikke bliver givet uden nogen indsats, kan man gøre noget, der kommer så tæt på passiv arbejdssøgning, som man kan komme: oprette en LinkedIn-profil. På LinkedIn kan man slå et CV op og få kontakt med mange forskellige personer og derudfra skabe et netværk. Det kan være, at du kender nogen, der kender nogen, der søger en person med dine kompetencer. Der er mange andre ting man kan gøre for at undgå arbejdsløshed som nyuddannet, og dette skraber kun overfladen.