3FN

Sorg_depression_

Få hjælp til at takle din sorg

cas2

Lige så vel som livet er fyldt med gode og positive oplevelser, er det desværre uundgåeligt, at der vil ske ting i vores liv, som vil efterlade os i sorg. Disse ting kan være enormt svære at tale om, men når de sker, er det alligevel vigtigt, at vi taler om dem, så vi kan begynde at bearbejde dem. Står man i en situation, hvor man skal bearbejde sin sorg, kan det virke som en helt umulig opgave en dag at kunne acceptere sorgen og lære at leve med den. Men der findes heldigvis hjælp at hente. Fordi selvom du føler dig helt alene i verden med din sorg, er du det ikke.

Lad aldrig stå til

Sorg er en af de sværeste følelser overhovedet at håndtere. Derfor er mange menneskers umiddelbare reaktion også ikke at håndtere den – at lade stå til, pakke sorgen ind og gå med den i sit stille sind. Når det kommer til at takle sorg og bearbejde den, er dette det absolut værste, man kan gøre. Lader man stå til, efterlader man en sprængfarlig bombe i sit indre, som kan risikere pludselig at sprænge uden varsel. Dette kan få enorme konsekvenser.

Uanset hvor umuligt det forekommer, er det vigtigt, at man aktivt takler sin sorg. Dette kan være tilnærmelsesvist umuligt at gøre på egen hånd, og man bør derfor altid på den ene eller den anden måde søge hjælp – hos familie og venner eller hos en professionel, som kan hjælpe dig til at takle sorgen. At takle sin sorg handler om at skulle forstå det uforståelige, at acceptere det og lære at leve med det.

Sorg_depression_

Forskellige typer af sorg

Ligesom på alle andre punkter, er mennesker forskellige, når det kommer til, hvordan vi håndterer sorg. Vi har alle forskellige reaktionsmønstre og forsvarsmekanismer, som bliver taget i brug, når livets realiteter bliver svære at håndtere. Dertil kommer, at sorg kan være forårsaget af en lang række forskellige hændelser, og at ingens situation er ens. Derfor er det også vigtigt at du søger hjælp til at bearbejde lige netop den sorg, du er efterladt med.

En særlig type sorg, som mange, der oplever den ofte føler sig alene med, er sorgen over et spædbarns død – en forfærdelig og helt uforståelig hændelse, som finder sted lige netop, når alt skulle være godt og lykkeligt. Selvom man kan føle sig helt alene i verden med sin sorg, er man det aldrig.

Der vil altid være nogen, som har oplevet eller lige nu oplever den samme sorg som dig. Har du oplevet at miste et spædbarn, kan du for eksempel læse om ligesindedes erfaringer på online mødesteder for forældre. At høre om andres erfaringer med situationer som den, man selv befinder sig i, kan være et skridt på vejen til at begynde at bearbejde sin sorg.

Sorg_depression_

Søg professionel hjælp

Selvom der blandt andet er hjælp at hente online, har nogle mennesker brug for mere end dette til at lære at takle sin sorg. Har du svært ved at håndtere den situation, du befinder dig i, er det altid en god idé at kontakte en professionel i form af eksempelvis en psykolog, som er uddannet i at hjælpe dig til at lære at leve med din sorg.