3FN

Hvilke slags sikkerhedssko har du brug for? Bliv klogere her

cas2

Mange brancher og professioner bruger sikkerhedssko dagligt. Det kan bl.a. være håndværkere, lagermedarbejdere, sygeplejersker og gartnere. Her har skoen bl.a. til formål at beskytte fødderne hvis der skulle falde noget tungt ned over dem. Læs mere her.

Håndværkere

Hvis du arbejder indenfor håndværkerbranchen og er f.eks. murer, tømrer, maler, elektriker, gulvlægger eller VVS’er, har du selvfølgelig brug for et par gode sikkerhedssko. Det er her rigtig vigtigt med gode sko, da der er stor risiko for, at man taber noget ned over fødderne på byggepladsen. Her kan du få sko med sømværn og/eller tåværn, stærke skosnuder, stigegreb, ESD-godkendelser, og gode og stærke indlægssåler. Der stilles således også specifikke krav til sikkerhedsskoene, så det er ofte en forudsætning at have gode og sikre sko, for at kunne tage på arbejde. Sikkerhedssko fra Sika Footwear er sikkerhedsgodkendte, og her kan du finde mange forskellige slags.

Landbrugsarbejdere

Indenfor erhvervet landbrug, såsom landbrugsarbejdere, gartnere, skovarbejdere, fiskere mm., er der også brug for gode sikkerhedssko. Indenfor dette erhverv er det lidt nogle andre funktioner der er brug for end hos håndværkerne. Her er der ofte brug for støvler eller sko, som er vandafvisende, da man her altid arbejder udenfor og i alt slags vejr. Det er også en klar fordel hvis skoene eller støvlerne er skridhæmmende eller skridsikre og har et godt og dybt mønster under sålen, så der ikke sker ulykker, og man kan stå fast på hvilket som helst slags underlag.

Arbejdsfodtøj

Den sidste gruppe er folk i f.eks. medicinal eller levnedsmiddelindustrien, hospitaler, service og rengøring samt hoteller, restauranter og kantiner. Her er der ikke brug for sømværn og tåværn ligesom ved håndværkerne, og de behøver heller ikke nødvendigvis være vandafvisende. Det vigtige her er komforten, og at skoene er gode at gå i, når man skal stå og gå rundt en hel dag.